Priser

Prix Radio – Danmarks Officielle Radiopriser uddeles af den danske radiobranche i forbindelse med Radiodays konferencen hvert år.
I 2017 uddeles priserne fredag den 15. septemberi Store Vega på Vesterbro i København.

Herunder kan du se hvilke priser der uddeles i 2017, og hvad der bliver lagt vægt på.

For alle kategorier gælder, at det udelukkende er aktiviteter indenfor perioden 15. august 2016 til 15. august 2017, der lægges til grund for en nominering og ikke, hvad nominerede tidligere har lavet.

Årets Brug af Sociale Medier
I denne kategori kan indstilles radioprogrammer, events eller promotions som får inddraget lytterne ved hjælp af sociale medier.
Årets Dokumenter/Feature
I denne kategori kan indstilles journalistiske, researchede radioprogrammer i den undersøgende/klassisk informerende genre. Det kan være serier eller enkeltstående dokumentarer og varigheden er ikke afgørende. I denne kategori kan klassiske reportager også indstilles.
Årets Event
I denne kategori kan indstilles alle typer af events, hvor radioen flytter ud af studiet.
Årets Interview
I kategorien kan indstilles interview afviklet som flow eller on-demand.
Årets Kommercielle Radioprogram
I denne kategeri kan indstilles alle typer af radioprogrammer afviklet som flow radio og sendt på kommercielle radiostationer.
Årets Lytterindragelse
I kategorien kan indstilles alle former for lytterinddragelse, der foregå ved interaktion mellem lyttere og program. I modsætning til Årets event er der her tale om at lytterne "kommer til radioen", snarere end at radioen kommer til lytterne.
Årets Morgenflade
Dagligt tilbagevendende program eller flade afviklet i perioden ml. kl. 05-10 på flow radio.
Årets Musikprogram
I kategorien kan indstilles alle typer af musikprogrammer afviklet som flow eller on demand, tilbagevendende eller enkeltstående programmer.
Årets Nyheds-/Aktualitetsprogram
I denne kategori kan indstilles faste tilbagevendende nyheds-/aktualitetsprogrammer.
Årets Nyskabelse
I denne kategori kan indstilles personer, programmer, events, indslag eller noget helt tredje. Det kan være flow eller on-demand.
Årets Podcast/On-Demand
"Digital first" - Podcast skabt til et liv uden for flow radioen.
Årets Promotion for Program
I denne kategori kan indstilles trailers/promospots for programmer, events eller programflader.
Årets Radioprogram
I denne kategeri kan indstilles alle typer af radioprogrammer afviklet som flow radio.
Årets Reklame
I denne kategori kan indstilles reklamespots el. sponsorater for annoncører afviklet på danske kommercielle radiostationer.
Årets Satire
I Årets satire kan indstilles et satireprogram, en podcast, et fast indslag eller en fast fiktionel karakter i et radioprogram eller flade.
Årets Vært
Prisen kan gå til både værter, reportere, kommentatorer og andre, der udkommer i eller i forbindelse med en radiokanal eller podcast.
Årets Øjeblik
Her kan indstilles alle former for radio-"øjeblikke" afviklet som flow, der ikke overstiger 5 minutter.